Kontakt

Bestil program

Klagemuligheder

Tilmelding

Firmaets og dets historie

Tidligere års introduktioner

Faglige rejseledere:
 
  Ivar Gjørup
 
  Erik Gøbel
 
  Hans Jørgen Frederiksen
 
  Line Palle Andersen
 
  Flemming Ytzen
 
+

"FRA LUCCA TIL BILBAO"

Lektor, mag. art. Hans Jørgen Frederiksen

11.-20. oktober 2019 (10 dage)


DER ER BLOT 2 PLADSER TILBAGE PÅ DENNE REJSE !!


En kunst- og kulturhistorisk rejse til kirker, klostre, fæstningsbyer og museer i hjertet af det romanske Europa. – På denne skønhedsmættede rejse følger vi i store træk den gamle italienske pilgrimsvej, Via Tolosana, dvs. vejen over Toulouse, gennem Somport-passet i Pyrenæerne til Spanien. Hvor denne vej i Puente la Reina forenes med de tre franske ruter oppe fra Roncesvalles, forlader vi Caminoen for at opleve det fantastiske Guggenheimmuseum, der med en højst særpræget arkitektonisk, skulpturel og nærmest organisk udformning har gjort den nordspanske by Bilbao verdenskendt – Inden vi kommer så langt, har vi bl.a. stiftet bekendtskab med den ældgamle Basilica di San Piero a Grado, der iflg. traditionen markerer det sted i Italien, hvor apostlen Peter gik i land i år 42, inden han fortsatte sin rejse til Rom. Vi har endvidere studeret Luccas rigt dekorerede romanske marmorkirker, Genovas spillevende middelalderkvarter, antikke, oldkristne og middelalderlige bygningsværker i sydfranske byer som Fréjus, Arles, Saint Gilles, Carcassonne, Toulouse og Auch, Matisse’s smukke Rosenkranskapel fra 1950erne i Vence og den charmerende samling af moderne kunst i Fondation Maeght ved samme by. – På den spanske side af Pyrenæerne ser vi bl.a. den gamle og velbevarede by Jaca, det helt usædvanligt spektakulære kloster San Juan de la Peña højt oppe i bjergene, det store og endnu fungerende benediktinerkloster Monasterio de Leyre, den ottekantede romanske kirke i Eunate og meget andet. – Mange af de steder, der besøges, er nært forbundet med væsentlige historiske fænomener og begivenheder som de kristnes tilbageerobring af Spanien fra Maurerne, korstogene, hvor bl.a. Saint Gilles spillede en central rolle, katharbevægelserne og inkvisitionen med bl.a. Toulouse som skueplads.


"DANSK VESTINDIEN"

„DET KLASSISKE GRÆKENLAND“

"VERDENSKUNST I FIRENZE"

VIETNAM - SYDØSTASIENS SMUKKE FABELDYR.

"FRA LUCCA TIL BILBAO"

"JAPAN - MYTERNES OG LEGENDERNES LAND"